start på hovedindhold

Nye frister ved indhentelse af oplysninger

Fra 1. juni 2026 gælder der nye frister, når Socialtilsyn Syd indhenter oplysninger som led i tilsynet med plejefamilier.

Ændringen hænger sammen med ny lovgivning for socialtilsyn, der trådte i kraft 1. januar 2026, og som betyder, at socialtilsynene fremover arbejder mere risikobaseret. Det medfører et øget behov for rettidige og relevante oplysninger fra de aktører, der er involveret i arbejdet med børn anbragt i plejefamilier.

I forbindelse med de ordinære, lovpligtige tilsynsbesøg – der som udgangspunkt gennemføres uanmeldt – kan der være behov for at indhente supplerende oplysninger efter besøget. Det giver et relativt snævert tidsrum for både indhentning og besvarelse af oplysninger.

For at skabe mere ensartede og gennemskuelige arbejdsgange har Socialtilsyn Syd derfor justeret fristerne:

  • Oplysninger indhentes med en svarfrist på 10 dage
  • Derefter udsendes eventuelle rykkere med en svarfrist på 7 dage

Formålet er at sikre en mere smidig proces med rimeligt varsel og færre rykkere – til gavn for både samarbejdspartnere og tilsynets arbejde med kvalitet og risikovurdering.