Formål med kvalitetsmodellen

Siden indeholder kort beskrivelse af formålet med kvalitetsmodellen både i sociale tilbud og plejefamilier.

Formålet med kvalitetsmodellen er at understøtte systematik, gennemsigtighed, ensartethed samt kvalitet ved både godkendelse og det driftsorienterede tilsyn.
Der skelnes mellem kvalitetsbedømmelse og kvalitetsvurdering.

Kvalitetsbedømmelse: Fokus på, hvilke resultater der skabes for borgerne og i mindre grad på den konkrete tilrettelæggelse af indsatsen i tilbud og plejefamilie.

Kvalitetsvurdering: Inddragelse af andre forhold af relevans for kvaliteten inden for temaerne, som ikke er indeholdt i indikatorer og kriterier.

Kriterierne og indikatorerne inden for de 7 overordnede kvalitetstemaer er gældende for både sociale tilbud og plejefamilier. Dette skal sikre en ensartethed i kvalitetskrav og gennemskuelighed samt sammenlignelighed i socialtilsynets arbejde.