Ansøger, plejefamilie

Her finder du de ofte stillede spørgsmål som tidligere ansøgere på plejefamilieområdet har haft.

  • Hvad er forskellen på døgn-/fuldtids-, aflastnings- og kommunal plejefamilie?
    En kommunal plejefamilie er en plejefamilie, hvor plejeforældrene har særlige kompetencer eller erfaring.
    En aflastningsfamilie er en plejefamilie, som tager imod barnet i weekender, ferier eller hverdage.
    En døgn-/fuldtidstidsplejefamilie er en plejefamilie, hvor barnet bor hos familien hele tiden og har samvær med sin biologiske familie.
  • Hvor meget vil vi kunne få i løn som plejefamilie?
    Socialtilsyn Syd har ikke til opgave at aflønne plejefamilier. Opgaven ligger hos kommunerne. Plejefamiliernes løn afhænger af den enkelte kommune og plejebarnet. Aflønningen sker i vederlag, og antallet af vederlag afhænger af belastningsgrad, dvs. hvor behandlingskrævende det anbragte barn er. Henvend dig til kommunen for at høre om vederlag.
  • Hvor lang tid tager det at blive godkendt som plejefamilie?
    Det afhænger af flere faktorer. Socialtilsyn Syds ambition er 10 uger - fra I kvitteres for, at vi har modtaget ansøgningen, til I bliver godkendt. Dette kan lade sig gøre, hvis I er afklaret med, hvad opgaven indebærer, kriterierne for at blive godkendt som plejefamilie, deltager i den nærmeste planlagte grundkursus, og vi holder 2. møde kort tid efter endt grundkursus.
  • Hvor lang tid vil der gå fra, at vi bliver godkendt som plejefamilie, til vi får børn i pleje?
    Tiden - der går fra I bliver godkendt til, at I får anbragt barn er forskelligt fra familie til familie. Tiden afhænger af behovet, hvad I er godkendt til (fx målgruppe), og om kommuner har barn/børn, der matcher jeres godkendelse.
  • Jeg er enlig og vil søge om at blive godkendt som plejemor/-far. Er der noget, jeg skal være særligt opmærksom på?
    Der er ikke regel om, at du ikke kan være plejefamilie, hvis du er enlig. Du bør dog nøje overveje, om du som enlig har det fornødne overskud til hele tiden at være alene om opgaven. Det er ikke det samme at være plejemor/-far som at være forælder til eget barn. Man vil være mere sårbar fx i forhold sygdom. Som enlig vil man hele tiden være på i forhold til opgaven, en anden kan ikke tage over, man kan ikke fordele opgaver imellem sig i de svære eller udfordrende perioder, som vil komme med et plejebarn. Det anbefales ofte, at man som enlig starter med en opgave som aflastningsfamilie, da det er mindre omfattende - både i tid og ressourceforbrug.
  •  Er der regler for, hvor gammel jeg skal være for at blive godkendt som plejefamilie?
    Der er ikke fast regel eller krav om, hvor gammel man skal være for at blive godkendt som plejefamilie. Det er dog en god idé at gøre sig overvejelser om, hvor meget overskud man har til opgaven.

    En anbringelse kan vare i mange år. God idé er det at gøre sig overvejelser om (pleje)barnets alder, og de forhold der følger med barnets alder. Hvordan vil det fx være, hvis man er 60 år, når plejebarnet er 7 år? Hvordan vil det være, hvis man er 67 år, når plejebarnet er 17 år og har brug for transport til og fra fester og andre sociale arrangementer? Hvordan vil det være, man er 20 år og ingen barn har eller har et mindre barn? Overvejelser om, hvor man selv er i livet, er en god idé - fx hvordan et plejebarn passer ind i ens hverdag med fx uddannelse. 
  • Hvilken betydning har vores helbred, når vi ansøger om at blive godkendt som plejefamilie?
    Før I ansøger om at blive plejefamilie - er det vigtigt at gøre sig overvejelser om jeres overskud. Det er vigtigt, at I er fysisk og psykisk robuste. Hvis I har haft sygdom af fysisk eller psykisk karakter, at jeres helbred igen er stabilt, før I ansøger om at blive plejefamilie. I nogle tilfælde kan Socialtilsyn Syd finde det nødvendigt at hente yderligere oplysninger om helbred (statusattester) for at gennemføre sagsbehandlingen. Ved sådan nogle tilfælde er der egenbetaling, dvs. ansøgere betaler for statusattest. 
  • Jeg forestiller mig, at min ægtefælle skal have plejeopgaven som fuldtidsbeskæftigelse. Er der noget, vi særligt skal være opmærksomme på?
    Vær opmærksom på, at det er langtfra altid, at en plejeaflønning kan kompensere for jeres nuværende indtægt. Man ved aldrig, hvor længe man har sit plejebarn. Det kan ske, at barnet skal barnet hjemgives og måske med kort varsel. Man kan komme ud for, at det ikke er muligt at få et andet plejebarn umiddelbart efter. Dette kan betyde, at økonomien bliver mere usikker.

    Hvis I ikke ønsker at opgive udearbejde, kan det i perioder kræve meget af jer - både at skulle passe et fuldtidsjob og samtidig have tilstrækkeligt overskud til plejeopgaven. Der vil være møder med anbringende kommune, samvær med forældre og tilsyn med jer. Mange af disse møder vil ligge i almindelig arbejdstid, ligesom det ofte vil være nødvendigt, at I begge er tilstede. Det er altid en god idé og et plus, at man har mulighed for at være fleksibel i forhold til sin arbejdsplads og -tid.
  • Skal vi deltage i grundkursus for at blive godkendt som plejefamilie?
    Alle - der ansøgere om at blive godkendt som plejefamilie - skal deltage aktivt i og gennemføre grundkursus. Vores erfaring er, at mange ansøgere under grundkursus bliver (endnu) skarpere på egne overvejelser om et (evt.) kommende plejeforhold. Dette har sammen med øvrige forhold (se kvalitetsmodellen) en central betydning for vurderingen af familien som potentiel plejefamilie. Læs om grundkursus (åbner i samme vindue).