Plejefamilier på Tilbudsportalen

Læs om ændringer i Tilbudsportalen i forbindelse med lov om Socialtilsyn. Se, hvordan I skal forholde jer som plejefamilie.

Alle plejefamilier skal fra 1. januar 2014 registreres på Tilbudsportalen.

Plejefamilier har ikke tidligere været registreret på Tilbudsportalen. Bemærk, at kommunerne fra 1. januar 2014 kun må benytte plejefamilier, der er registreret på Tilbudsportalen. Det er derfor en forudsætning, at I er på Tilbudsportalen som plejefamilie.

Tilbudsportalen administreres af Socialstyrelsen. Derfor skal I som plejefamilie - i forbindelse med godkendelse efter lov om socialtilsyn - give samtykke til, at socialtilsynet registrerer jer som plejefamilie på Tilbudsportalen.

I ansøgningsskemaet kan I se, hvilke oplysninger der bliver synlige på Tilbudsportalen, såfremt I godkendes som plejefamilie. Disse oplysninger er markeret med en (*) i ansøgningsskemaerne. 

Direkte link til Tilbudsportalen (åbner i nyt vindue).