Et lyttende tilsyn fik input fra tilbud på mange niveauer

– I virker lidt mere afslappede nu end for fire år siden. Og det gør jeg måske også.

 

Sådan opsummerede afdelingsleder Thomas Rotne fra Den Sociale Udviklingsfond (SUF) sit oplæg under en af de syv workshops til Socialtilsyn Syds årskonference den 31. maj 2018. Ordene blev leveret både med følelse og et glimt i øjet og honorerede dermed på en god måde den dialogbaserede og lyttende tilgang, Socialtilsyn Syd (STS) havde lagt op til i de forskellige workshops med navne som ’Tilsynspraksis set fra to sider’ og ’Tilsynsformer - hvor vildt må det være?’

 

En lyttende tilgang, der både fik tilbuddene til at fortælle, hvad der er godt og skidt, hvad der kan bekymre, og hvad der med fordel kan gøres endnu bedre.

 

Til det gode hører, at STS har været gode til at anerkende det arbejde, som tilbuddene laver. Til det ’skidte’, at tilsynskonsulenter ikke – som tidligere – ’bare’ kommer og er med til et jubilæum på et tilbud uden at have tilsynskasketten på. Til det bekymrende hører både, 1) at det kan være svært for borgere med sjælelige problemer at tale med konsulenterne, 2) at der nogle gange synes at være mere fokus på de fysiske rammer end på selve arbejdet med borgerne, og 3) at der fra mange tilbud fortsat er en bekymring for, om nu konsulenterne er objektive nok. Til det, der kan gøres endnu bedre, hører absolut, at tilsynskonsulenterne gerne må befinde sig endnu mere ude blandt beboerne, når de er på tilsyn – med ude og købe is, med i dagligstuen og se TV og med til personalemøder. På den måde fik STS mange konstruktive svar på det, tilsynet havde lagt åbent ud på konferencen.

 

- Hvis vi på forhånd spørger vores borgere, om der er nogle der vil interviewes, siger de nej. Men hvis vi spørger, om I må være med til en aktivitet, så siger de ja. Vi har for eksempel haft jer med til motionsløb hos os, sagde en deltager fra et socialpsykiatrisk døgntilbud i workshoppen ’Tilsynsformer – hvor vildt må det være?

 

I er blevet meget bedre til det

 

Andre pointerede, at de har borgere, der absolut ikke ville kunne rumme, hvis tilsynskonsulenten sad og spillede Playstation med dem – så budskabet fra deltagende tilbud var også, at dialogen med hvert enkelt sted om både formen og indholdet af besøget er meget nødvendig. Og at det er vigtigt, at hver enkelt konsulent er klædt på til at kommunikere med de borgere, de møder – hvad enten de har sprog eller ej.

 

Thomas Rotne huskede tydeligt starten på det nye tilsyn. Han var skeptisk. Er det sådan set stadig – både fordi tilsynsbesøget er et øjebliksbillede, fordi det er svært at få en SUF-virkelighed og et ’akademisk kassetænkende tilsyn’ til at komme overens, og fordi han synes, det er underligt, at man som tilbud skal betale for et tilsyn. Men når det var sagt, var – og er – han også helt klar på, at tilsynet er med til at skabe et kvalitetsløft for udsatte borgere.

 

Også konsulentskift – og frygt for, hvad det vil betyde for konsulentens dybdekendskab til det enkelte sted – kom op. Men mange kunne også forstå baggrunden for, at STS vil skifte konsulenterne ud ind imellem. ’Godt med de forskellige vinkler, så konsulenterne kan skyde sig ind på kvaliteten og udviklingsområderne på forskellige måder’, som det blev formuleret.

 

Der kom mange tilkendegivelser undervejs af, at tilbuddene godt kan kende forskel på en ’toårig’ og en ’fireårig’ – altså at tilbuddene kan mærke, at STS er ved at finde sine ben.

- Jeg vil bare sige, at I er blevet meget bedre til det. Det er klart, at det går den rigtige vej, som en deltager formulerede det.